Bådoplag

Vinteroplag af både kan foregå i områder udlagt til erhvervs- og havneformål, eller i områder, der i kommuneplanen er udlagt til bådoplag. Vinteroplag af både kan tillades i forbindelse med enfamiliehuse, når båd- og husejer er den samme person, maksimalt én båd pr. bolig. Vinteroplag af både kan tillades i forbindelse med andels- eller lejeboliger, når der foreligger en accept fra boligforeningen/-ejeren, eller i forbindelse med en virksomhed som bådens ejer er tilknyttet. Bådoplag kræver med få undtagelser arealtildeling, der alene kan være tidsbegrænset.

Bådregulativ
For henstilling af en båd ved en bygning fastsættes af sikkerhedsmæssige grunde følgende krav til afstande:

  • En båd med en længde på højst 20 fod kan placeres frit i forhold til bygningen, når det sker på en måde, så bygningens redningsåbningers og eventuelle nødudganges funktion ikke derved hindres.
  • En båd med en længde på over 20 fod, dog højst 26 fod, skal holde en afstand på mindst 2,0 m fra den pågældende bygning.
  • En båd, der placeres ved en bygning i henhold til ovenstående, skal i forhold til nabobygning overholde en grænseafstand på mindst 2,5 m. Den resulterende afstand til nabobygning skal herefter være mindst 2,5 m + nabobygningens grænseafstand efter kap. 3.2.2 og 3.2.3 i Grønlands Bygningsreglement.