Retsvirkninger

Kommuneplanens hovedstruktur er alene bindende for kommunalbestyrelsen selv, hvor den angiver kommunalbestyrelsens intentioner og visioner i forhold til den fysiske planlægning for et geografisk afgrænset område.

Den nærmere delområdeanvendelse fastsættes i kommuneplanen og anvendelsen er bindende for både kommunalbestyrelsen og andre projekterende parter indtil, at der udarbejdes et nyt eller revideret plangrundlag iht. Inatsisartutloven nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse.

Der må ikke retligt eller faktisk etableres forhold, som er i strid med kommuneplanens bestemmelsesdel § 14, stk. 2, nr. 3 om de overordnede bestemmelser – videregående afvigelser hertil forudsætter tilvejebringelse af et nyt plangrundlag. Det samme gør det sig gældende iht. § 14, stk. 3 om de detaljerede bestemmelser samt de øvrige vilkår for arealtildelingen jf. § 46, med mindre en dispensation er meddelt i henhold til § 50.

Byggeprojekter og arealtildelinger, der følger kommuneplanens overordnede bestemmelser, har umiddelbar ret til at få udarbejdet forslag til et kommuneplantillæg, hvor dette ikke allerede er udarbejdet - rammerne er dog ikke en byggeret eller en udtømmende liste, men skal bruges som udgangspunktet for en dialog, hvor kommunalbestyrelse og ansøger sammen kan arbejde sig hen imod projekter af høj kvalitet som understøtter kommuneplanens overordnede planlægning og vision. De overordnede bestemmelser skal derfor være så præcise med hensyn til angivelse af anvendelse, bebyggelsens art og omfang mv. samt den geografiske afgrænsning, at det umiddelbart fremgår, hvilke bindende, detaljerede bestemmelser, der kan fastsættes i et evt. tillæg til kommuneplanen.

Allerede vedtagne kommuneplantillæg og allerede tildelte arealer er fortsat gældende indtil der optages nye bestemmelser i et kommuneplantillæg. Der er dog ikke handlepligt på vedtagelsen af nye overordnede eller detaljerede bestemmelser ift. allerede etableret byggeri.

Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod projekter i områder, hvor der ikke er fastsat overordnede bestemmelser eller detaljerede bestemmelser, under forudsætning af, at der inden for et år tilvejebringes et egentligt bestemmelsesgrundlag.