Sermiligaaq

Pr. 1. januar 2020 var der 209 fastboende i bygden. Dermed er bygdens befolkningstal stabilt i perioden siden 2015. Det forventes dog at det fremover vil falde eller i bedste fald forsat være stabilt i en kort årrække.

Hovedstruktur

Boligområder
Der er omtrent 70 boliger i bygden, hvoraf ca. 20 står tomme, svarende til 28%.

På baggrund af befolkningsudviklingen i bygden har Kommunalbestyrelsen vurderet, at der ikke er behov for udlæg af nye arealer til boligoformål i Sermiligaaq. Der vil i planperioden være fokus på en kombination af boligforbedring, nedrivning og omdannelse til andre boligtyper – gerne med inddragelse af befolkningen.

Bygdens boligområder er hensigtsmæssigt beliggende nord og syd for den centrale del med havn og fællesområder. Der er reserveret et areal på ca. 2 ha vest for bygdens centrale del, hvor nye boliger kan opføres inden for planperioden.

Derudover er der mulighed for indpasning af enkelte boliger i de eksisterende boligområder.

Fællesområder
Den centrale del af bygden omkring vigen er udlagt til fælles formål og omfatter bl.a.: havn, butik, lagerbygninger, skindindhandling, posthus, skole, biblioteksfilial samt forsamlingshus og fritidsklub. Nye fællesfaciliteter skal placeres centralt, således at bygdemidten vil få status som bygdens sociale samlingspunkt.

Erhvervsområder
Sermiligaaq har et mindre indhandlingsanlæg ved havnen og et saneringsmodent salthus med tørrestativer øst for bygden.
Sammen med Kuummiut har Sermiligaaq et stort vækstpotentiale inden for fiskeri. Det er Kommunalbestyrelsens opfattelse, at der kan ske en væsentlig udvidelse af fiskeriet af hellefisk og rødfisk, hvis der sker en udvidelse af indhandlingsmulighederne. Eventuel etablering af indhandling med produktionsanlæg for hellefisk forudsætter en samtidig løsning af vandforsyningen.

Fælles friarealer og kirkegårde
De gamle kirkegårde ønskes bevaret, og de er derfor sammen med den nye kirkegård udlagt til friholdt areal. Kirkegården er vanskelig at benytte om vinteren, og der bør sørges for forsvarlig vinteropbevaring af kister.

Trafik, teknik- og miljøforhold
Helistop er placeret syd for bygden.

Det eksisterende vejnet på ca. 400 meter sikrer en hensigtsmæssig betjening af bygdens funktioner.

Bygden forsynes med el fra elværket centralt placeret i bygden. Værket har ikke udbygningsbehov i planperioden.

Vandforsyningen består af råvandsindtag fra vandsø nord for bygden, råvandsledning og vintervandtank på 1.390 m3 med tapsted. Der er fastlagt en spærrezone omkring vandsøen.

Der fastlægges endvidere spærregrænser på 50 meter omkring eksisterende tankanlæg.