I begyndelsen af 2020 var der 248 fastboende i bygden, inkl. personer på fangstplads. Dermed er bygdens befolkningstal stabilt i perioden siden 2015. Det forventes dog at det fremover vil falde eller i bedste fald forsat være stabilt i en kort årrække.
Hovedstruktur
Boligområder
Boligmassen består af 152 enfamiliehuse, hvoraf 25 står tomme, svarende til 17%.
Topografisk deles bygden af en terrænsænkning i nordvest-sydøstgående retning.
På baggrund af befolknings- og erhvervsudviklingen, og fordi der allerede inden for de eksisterende udlagte boligområder er ledige byggemuligheder, har Kommunalbestyrelsen vurderet, at der ikke er behov for yderligere udlæg af areal til boligformål i Kulusuk.
Der er ønske om istandsættelse og vedligeholdelse af boligmassen – gerne med inddragelse af befolkningen.
Fællesområder
De centrale dele af bygden omkring havnen og slugten er udlagt til fælles formål. Nærmest havnen ligger butik, lagerbygninger, frysehus, posthus, bank og tankanlæg, mens bygdekonsultation, filialkontor, elværk og skole ligger længere mod sydøst. Servicehus, brandstation og kirke ligger nordvest for havnen.
Nye fællesfaciliteter skal placeres centralt, således at bygdemidten vil få status som bygdens sociale samlingspunkt.
Erhvervsområder
Kulusuk er områdets største bygd og har i kraft af sin beliggenhed tæt ved Kulusuk lufthavn særlige udviklingsmæssige fordele i forbindelse med afsætning af husflidsprodukter og turisme. Såfremt lufthavnen flyttes til Tasiilaq, vil Kulusuk givetvis miste disse fordele.
Fælles friarealer og rekreative arealer
De gamle kirkegårde ønskes bevaret, og de er derfor sammen med den nye kirkegård udlagt til fælles friareal.
Arealerne mellem hovedstrukturens afgrænsning af bygden og bygdezonegrænsen er udlagt til nærrekreation.
Bevaringsinteresse
Der er i 1909 bygget skolekapel i Kulusuk. Der er ikke kortlagt bevaringsværdige bygninger eller tomter i bygden eller i umiddelbar nærhed.
Trafik, teknik- og miljøforhold
Lufthavnen ligger ca. 3 kilometer øst for bygden.
Kulusuk er forbundet med lufthavnens faciliteter via et ca. 2 kilometer langt østgående kørespor. Køresporet løber gennem bygdens vandindvindingsområde, ligesom der inden for området ligger beboelse. Snescooterkørsel mellem lufthavnen og Kulusuk inden for vandspærrezonen kan ikke undgås. Der er derfor behov for at undersøge, om påfyldning af olietanke kan udgøre en potentiel risiko for forurening af drikkevandet, og, såfremt dette skulle være tilfældet, at kortlægge mulige afbødende foranstaltninger samt identificere muligheder for at opretholde drikkevandsforsyningen i tilfælde af sådan olieforurening.
Det eksisterende vej- og stinet omfatter ca. 3,5 kilometer vej og 25 meter fjeldtrapper.
Havneanlægget i Kulusuk omfatter dels bygdehavnen, dels havnen i forbindelse med produktionsanlægget. Bygdehavnen består af en 5,4 meter lang anløbsbro med 2,5 meters vanddybde.
Der er ingen aktuelle planer om udbygning af havnen. Havnen er dårligt placeret i forhold til isforholdene. På længere sigt vil det derfor være ønskeligt, at der anlægges en ny havn, hvor isforholdene er bedre.
Ved Kulusuk lufthavn er der en 30 meter lang anløbsbro med ca. 4 meters vanddybde.
Bygden forsynes med el fra elværket centralt placeret i bygden. Værket har ikke udbygningsbehov i planperioden.
Vandforsyningen består af råvandindtag fra vandsø øst for bygden, råvandsledning og vintervandtank med tapsted. Der er fastlagt en spærrezone omkring vandsøen.
Kulusuk har et boligområde vest for vandsøen, der har problemer med en spildevandsafledning til vandsøen. Denne problemstilling skal der findes en løsning på i løbet af planperioden.
Der fastlægges endvidere spærregrænser på 50 meter omkring eksisterende tankanlæg.
Gråt spildevand afledes til terræn. Der er etableret dag- og natrenovationsordning med tilhørende dump.
