Hovedstruktur
I januar 2020 var der 169 fastboende i bygden. Der har siden 2000 været et markant fald i befolkningen inden for alle aldersgrupper på nær gruppen 65+, hvor der har været stilstand.
Boligområder
Der forventes at blive en stigende efterspørgsel efter andre boligtyper såsom ældrevenlige boliger i Qeqertarsuatsiaat.
Der er udlagt et nyt boligområde syd for bygden, som først tages i brug, når de eksisterende boligområder er fuldt udbygget. Det nye boligområde fastholdes i denne kommuneplan.
Erhvervsområder
Erhvervsgrundlaget i Qeqertarsuatsiaat har traditionelt været torskefiskeri og fangst. Fiskeriet i farvandet i området var tidligere af betydeligt omfang og skabte baggrund for væsentlige investeringer i produktionsanlæg, kajanlæg og øvrige investeringer i bygden.
Det er Kommunalbestyrelsens opfattelse, at de primære muligheder for at forbedre beskæftigelsen i Qeqertarsuatsiaat knytter sig til fiskeriet eller en udvikling af alternative landbaserede erhverv såsom husflid og smykkestensproduktion, og ikke mindst rubinudvinding.
Fællesområder
I Qeqertarsuatsiaat findes der skole, bibliotek, daginstitution, kirke, sygeplejestation, posthus, brandstation, elværk, filialkontor, ældrekollektiv m.m.
Bygdens skoleelever tilbydes undervisning til og med 7. klasse. Der er mulighed for fritidstilbud for skolens elever efter skoletid. Der er bibliotek på skolen.
Forsamlingshuset har lukket om sommeren, og der er behov for nye, selvstændige klublokaler, hvor børn og unge kan samles hele året.
Der er etableret en lysløjpe til langrendsskiløb rundt om søen, fodboldbanen, dumpen og kirkegården
Bevaringsinteresser
For at tilgodese bevaringsinteresserne er der fastlagt bestemmelser om, at bevaringsværdige bygninger ikke må nedrives, og at der skal tages hensyn til bygningernes oprindelige arkitektur og konstruktion.
Trafik, teknik- og miljøforhold
For at sikre bedre transportmuligheder er der reserveret areal til en eventuel ny heliport, dog uden at der er aktuelle planer om anlæg inden for denne kommuneplanperiode.
Bygden besejles en gang ugentligt, men der er i dag ikke regelmæssig beflyvning af Qeqertarsuatsiaat.
Qeqertarsuatsiaat råder over et oliebaseret elværk med tilhørende tankanlæg.
Varmeforsyning sker overvejende ved individuelle oliefyr i forbindelse med de enkelte boliger. Fabrikken og to indkvarteringer ejet af kommunen forsynes dog med spildvarme fra elværket kombineret med et oliefyr på elværket til de perioder, hvor spildvarmen ikke er tilstrækkelig.
Vandforsyningen i Qeqertarsuatsiaat er baseret på helårsvand fra et vandreservoir umiddelbart syd for bygden. Vandreservoiret tilføres vand fra en sø længere mod syd, og fra et hydroforhus pumpes vand i en elfrostsikret råvandsledning til et vandværk (tidligere taphus), som forsyner bygden gennem en ringforbindelse til syv taphuse. Senere udbygninger af vandforsyningen vil udgå fra det eksisterende vanddistributionsnet. Institutioner, produktionsanlægget og enkelte andre forbrugere er direkte tilsluttet vandforsyningen. Der er fastlagt spærrezone om vandreservoiret.
Natrenovation indsamles og ledes i havet fra rampe i den nordøstlige del af bygden. Af bygdens ca. 100 beboede huse har ca. 90 indlagt trykvand, mens kun 14 har etableret slamtank.
