Kommuneplan
Kommuneplantillæg
Kommunalbestyrelsen valgte på deres møde 1. juni 2021 at vedtage Frilandsplan 2-2, det åbne land
omkring Nuuk som endeligt gældende.
Formål
Planen udpeger og afgrænser de områder, hvor det fremover kan tillades at etablere fritidshytter, camps til turismevirksomhed, institutionshytter osv. Planen beskriver desuden alle tilladte bebyggelsestyper i det
åbne land. Med nærværende kommuneplantillæg gives der mulighed for at etablere midlertidigt grejoplag, teltlejr og andet midlertidigt ly i det der ellers anses for vildmark. Det er med nærværende plan muligt at anlægge erhvervsmæssig vejforbindelse eller vejforbindelse hvis primære formål er at fremme turisme, fx. ATV-spor el.lign.
Nærværende forslag til kommuneplantillæg ændrer ved en række delområder, der får nyt navn eller ny
afgrænsning. Ligesom der etableres flere nye områder hvor der allerede er eksisterende hytter, eller hvor det er relevant at muliggøre etableringen af nye hytter.
I høringsperioden er der indkommet 18 høringsvar som har givet anledning til mindre redaktionelle
ændringer, samt følgende:
- Alle udlejnings- og turisthytter skal tildeles et B-nr.
- K74 Niaqornarsuup ilua + K78 Iterlassuaq Killeq udgår grundet klausulerede zoner omkring
fuglekolonier. - Der fremstilles et separat kortbilag med kortlægning og beskrivelse af de pågældende områder i Qooqqut, for at give plads til den årlige festival og bibeholde området som et yndet udflugtsmål for Nuuks beboere.
- Såfremt en vejforbindelse etableres i umiddelbar nærhed af et område med private hytter, skal vejforbindelsen også sendes i offentlig høring.
Retslige forhold
Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af den endelige vedtagelse af en kommuneplan eller et
kommuneplantillæg, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med kommuneplanens
bestemmelser, jvf. Planlovens § 30.
Planer kan læses her
Det åbne land omkring Nuuk: KPT Frilandsplan 2-2
Kommunalbestyrelsen besluttede 31. august 2021 at vedtage kommuneplantillæg L7-1 Icefiord Lodge Nuuk, Kapisillit.
Formål
Kommuneplantillæg L7-1 muliggør projektforslaget Icefiord Lodge Nuuk, Kapisillit, der blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 24. november 2020.
Med planen udlægges et nyt delområde L7 hvori der kan opføres op til 50 turisthytter og tilknyttede faciliteter, herunder restaurant og driftsbygninger. Der kan udlægges et kørespor mellem en pontonbro og projektområdet.
Retslige forhold
Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af den endelige vedtagelse af en kommuneplan eller et Kommuneplantillæg, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med kommuneplanens bestemmelser, jvf. Planlovens § 30.
Planen kan læses her
Kommuneplantillægget kan læses på kommunens hjemmeside, fås ved kommunens borgeservicecentre eller ved henvendelse til Forvaltning for Anlæg og Miljø på telefon 36 74 00.