Parkering

Ved nybyggeri og væsentlige anvendelsesændringer skal der etableres det nødvendige antal parkeringspladser.

Bebyggelsens anvendelse er udgangspunkt for, hvilken parkeringsnorm der skal anvendes ved fastlæggelsen af parkeringsbehovet. Ved blandet anvendelse fastsættes antallet af parkeringspladser som summen af kravet til de enkelte anvendelser.

Parkering kan etableres i konstruktionen som parkeringskælder eller egentlig parkeringsbebyggelse eller etableres i nærhed til eget vejareal.
Medmindre andet fremgår af kommuneplanens detaljerede bestemmelser, gælder følgende minimumskrav:

  • Ved enfamiliehuse/rækkehuse m. individuel parkering: 2 p-pladser pr. bolig - i delområde 1 i Nuuk dog: 1 p-plads pr. bolig
  • Ved enfamiliehuse/rækkehuse m. fælles parkering: 1 p-plads pr. bolig - i delområde 1 i Nuuk dog: ½ p-pladser pr. bolig
  • Etageboliger > 50 m²: 1 p-plads pr. bolig - i delområde 1 i Nuuk dog: ½ p-pladser pr. bolig
  • Etageboliger ≤ 50 m²: ½ p-plads pr. bolig - i delområde 1 i Nuuk dog: ¼ p-plads pr. bolig
  • Kollegier o.l.: 1 p-plads pr. 5 boliger
  • Institutioner: 1 p-plads pr. 50 m²
  • Kontorbyggeri: 1 p-plads pr. 50 m²
  • Fabriks- og værkstedsbyggeri: 1 p-plads pr. 50 m²
  • Lagerbygninger: 1 p-plads pr. 100 m²
  • Restauranter o.l.: 1 p-plads pr. 10 siddepladser
  • Dagligvare- og udvalgsvarebutikker, kiosk og grill: 1 p-plads pr. 25 m2 salgsareal
  • Butikker m. pladskrævende varer: 1 p-plads pr. 100 m²
  • Øvrigt byggeri: Fastsættes i hvert enkelt tilfælde

Parkering skal så vidt muligt etableres i direkte tilknytning til de pågældende bygninger eller anlæg. Parkeringsarealer skal afvandes og holdes ryddelige.
I det konkrete tilfælde fremgår parkeringskravet af arealtildelingen, hvor der også kan stilles krav om, hvor mange parkeringspladser skal være etableret inden byggeriets ibrugtagning.
Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige omstændigheder gør sig gældende, fravige parkeringskravet under hensyn til anvendelsen. Kravet kan både skærpes eller lempes i forhold til de generelle bestemmelser.

Cykelparkering

For at sikre tilfredsstillende parkeringsmuligheder for en given ejendoms brugere skal følgende iagttages ved ny bebyggelse:

  • Etageboliger: 1 cykel p-plads pr. bolig
  • Kollegier o.l.: 1 cykel p-plads pr. bolig
  • Institutioner: 2 cykel p-pladser pr. 50 m²
  • Kontorbyggeri: 2 cykel p-plads pr. 50 m²
  • Dagligvare- og udvalgsvarebutikker, kiosk og grill: 2 cykel p-pladser pr. 100 m2 salgsareal
  • Offentlige bygninger: 5 cykelparkeringspladser pr. 200 m²

Ladestandere til elbiler
Der skal etableres 1 ladestander for hver 5. bilparkeringsplads.

Lastbiler
Lastbiler må ikke parkeres i boligområder (A-områder) og må kun holde parkeret i forbindelse med på- og aflæsning.

Parkerings-fond
Byggeprojekter som er underlagt en parkeringsnorm kan, efter en konkret vurdering og med tilladelse fra kommunalbestyrelsen, få tilkendt dispensation i forhold til antallet af parkeringspladser, hvis der i stedet indbetales et beløb til parkeringsfonden.

Puljen med fondsbidrag er fastlåst til sikring af tilfredsstillende parkeringsforhold i det givne delområde, hvor kommunalbestyrelsen da vil forestå den overordnede planlægning - typisk fastsættes tidsrammen til 5 år med under hensyntagen til, hvorvidt p-puljens størrelse tillader en projektopstart.

Fravigelse fra parkeringsnormerne
I særlige tilfælde kan parkeringsnormen fraviges. Alle afvigelser fra parkeringsnormen skal godkendes af Kommuneqarfik - enten direkte i sagsbehandlingen eller gennem et kommuneplantillæg. Særlige tilfælde kan være omstændigheder, hvor parkeringsnormen ikke giver et retvisende billede af det egentlige parkeringsbehov mv.