Bebyggelsens omfang, herunder bl.a. bebyggelsens højde og bebyggelsens etageantal, kan fastsættes i et givent kommuneplantillæg. Den endelige bebyggelseshøjde udgøres af følgende:
- Sokkel og fundament
- Etagehøjde
- Tagprofil og trempelhøjde
- Terrænets karakter
Sokkel og fundament skal sikre at stueetagen holdes fri af terræn men må ikke gives en større højde, end det er nødvendigt for at holde stueetagen fri af terræn. Generelt kan der I bygder tillades højere sokler end i byerne, da snerydning her kan være vanskeligt.
Jævnfør bygningsreglementet skal etagehøjden for boliger være mindst 2,5 m, målt fra overside af gulv til underside af loft. En normaletage kan da sættes til ca. 3 m, medregnet etageadskillelse og gulvlag.
Tagprofilet styres naturligt af tagrummets anvendelse og omvendt; generelt giver saddeltag med trempel mulighed for en beboelig tagetage mens tag med ensidigt fald ikke normalt bør indrettes til beboelse. Tagprofiler med en trempelhøjde på 1 m (målt fra gulv til overkant af trempelrem) og derover, betragtes som hovedregel som en selvstændig etage. Anlægges der kviste på mere end 1/3 af tagets fulde længde vil tagetagen ligeledes udgøre en fuld etage.
Bebyggelse som opføres på skrånende eller kuperet terræn, skal sikre følgende:
- at bevare områdets naturlige præg
- at der drages hensyn ift. at opnå en fornuftig indbyrdes placering af bebyggelsen i området
- at kommunalbestyrelsens relevante bestemmelser ift. bebyggelseshøjde og etageantal iagttages
Et af kommunalbestyrelsens værktøjer ift. at sikre ovenstående punkter for specifikke byggesager eller for delområder som helhed, er ved at definere et eller flere referencemålepunkter, såkaldte niveauplan, som fastlægges efter en vurdering af det eksisterende terræn i byggefeltet/delområdet og med hensynstagen til det omkringliggende terræn.
