Det er vigtigt, at der udarbejdes en samlet rekreativ plan for byen, så dens udvidelse ikke fører til en mindsket kvalitet i byens friholdte områder. Planen skal udarbejdes med udgangspunkt i de tre grønne strøg, der er vist på kortet, hvor et hovedstrøg, Blomsterdalen, deler byen i to, og hvor henholdsvis en ny hundeplads mod nord og en eksisterende festplads mod syd danner udgangspunktet for visuelle og fysiske forbindelser langs kysterne. Samtidig kan den grønne struktur være med til at understøtte rekreative forbindelser til byens centerområder.