Paamiuts boligbehov i perioden 2020-2032
Paamiut har i særdeleshed en udfordring i at fastholde sit befolkningstal, og det skal indgå i den videre planlægning og diskussion, hvordan fraflytningen kan mindskes. Befolkningstallet toppede i midten af firserne og er siden faldet jævnt.
Paamiut er en by, hvor der er udfordringer men også, hvor der slås lovende takter an, og hvor der er oplagte udviklingspotentialer inden for både erhverv og turisme.
Den planlægningsmæssige udvikling af byen vil tage udgangspunkt i en kombination af:
- Bevaring af den historiske bymidte
- Sanering og revitalisering af de centrale dele af byen
- Fokus på de udviklingsmuligheder, der eksempelvis kan opdyrkes i forhold til offshore-aktiviteter
Arsuk og Arsukfjorden med Ivittuut og Grønnedal er under forandring.
Fjordens primære udviklingspotentiale ligger i en turisme, der betragter hele fjordsystemet med fraflyttede lokaliteter som en samlet attraktion med Arsuk som udgangspunkt.
Samtidig skal der ske en afklaring af de fraflyttede lokaliteter i forhold til, hvilken status de skal have i fremtiden.