Fokusområder

Fokusområder er geografiske områder, hvor der er en aktuel lokal udviklingsdagsorden, og hvor kommunen vurderer, at der er behov for et særligt planlægningsmæssigt fokus i den kommende kommuneplanperiode. Fokusområderne udspringer af den generelle strategi for byen. Følgende fokusområder er udpeget:

  • Realisering af helhedsplan
  • Sanering af blokkene
  • Udarbejdelse af byatlas for geografien

I den kommende periode vil den samlede bymidte fortsat være et fokusområde, hvor byliv, koncentration og skala er vigtige temaer på dagsordenen. Sanering og revitalisering af området omkring blokkene samt omlægningen af delområdet fra bolig- til centerområde, skal også være med til at skabe en samlende bymidte. Udarbejdelse af et byatlas for geografien skal være med til at bevare og sætte fokus på geografiens historie og kulturarv, hvilket også kan synliggøre turistmæssige potentialer.