Sanering af blokkene

De mange tomme, forfaldne boligblokke i Paamiut skaber et unødigt billede af forfald og af en by i ubalance. Erfaringer viser, at problemer med begyndende forfald og nedslidte områder kan have en negativ indflydelse på byers udvikling.
Kommuneplanen lægger op til et samarbejde med Selvstyret omkring nedrivning af et antal (af de tomme) boligblokke.
Formålet er:

  • At byen genvinder sin stolthed og identitet
  • At byen genfinder sin rette størrelse
  • At midtbyen revitaliseres
  • At der skabes et mere bæredygtigt grundlag for den fremtidige udvikling af byen

Sanering og revitalisering af området omkring blokkene samt omlægningen af delområdet 20A7 fra bolig- til centerområde, skal også være med til at forstærke og skabe en samlende bymidte.