I 2018 blev der af kommunalbestyrelsen vedtaget en helhedsplan for Paamiut, med fokus på at forstærke bymidten og skabe en sammenhæng mellem midtbyen og det historiske område.
Det samlede område er kendetegnet ved forholdsvis store åbne arealer med meget restrummelighed. Fokus vil fortsat være at forstærke midtbyen og skabe en større sammenhæng i oplevelsen af byen og særligt mellem de eksisterende byrum, der kan og skal danne ramme om lokalt forankrede initiativer og aktiviteter. Arbejdet vil fokusere på at forbedre udearealerne og styrke forbindelserne igennem området. Ambitionen er at bygge videre på de faciliteter, der allerede findes i byen, og at de skal forstærkes og fornyes i det omfang, der kan bidrage til at Paamiut fortsat kan være et godt sted at bo.
I helhedsplanen er to foregående fokusområder bearbejdet:
- Kolonihavnen & museumsområdet – med fokus på bevaring
- Forskønnelse af midtbyen
Det igangværende arbejde med at realisere helhedsplanen vil i den kommende periode blive videreført.