Realisering af bygdesektorplanen

Bygdesektorplanen har til formål at sikre, at fremtidige investeringer, indsatser og allokeringer i forhold til bygderne sker på den mest optimale og bæredygtige måde i overensstemmelse med de politiske målsætninger, nuværende som kommende ønsker og tanker for den fremtidige struktur.

Sektorplanen beskriver på overordnet niveau og begrunder det samlede behov for udbygning, ombygning og renovering samt prioriterer indsatsen i forhold til hver enkelt bygd i Kommuneqarfik Sermersooq.

Kommuneqarfik Sermersooq vil understøtte det liv, der er i bygderne med udgangspunkt i bygdens egne styrker og forudsætninger, og en ambition om at folk bor i deres bygd, fordi de ønsker bo der og dermed vil bidrage positivt til dens udvikling.