Cykelstier

Kommuneqarfik Sermersooq arbejder for at styrke trafiksikkerheden og fremkommeligheden for de bløde trafikanter og samtidigt gøre det mere attraktivt, at bevæge sig til fods eller på cykel. Infrastrukturen for cyklister og fodgængere udbygges gennem anlæg af nye stiforløb og udvidelse af eksisterende cykelstier, mens der kontinuert arbejdes på tiltag ift. at forebygge utrygge og farlige kryds og rundkørsler.

Fremkommelighed og tryghed for cyklister prioriteres højt ved udformningen af nye veje og tunnelforbindelser, hvor der skal sikres en særlig høj standard for stibredde, krydsninger og vedligehold, således at brugerne kan cykle trygt og komfortabelt.

Omfanget af den nødvendige cykelparkering etableres generelt ved, at kommuneplanens normer indarbejdes i de aktuelle kommuneplantillæg men, hvor dette ikke er fastsat i tillæggene henvises der til kommuneplanens parkeringsnormer.