Grøn struktur

Et ”Kommuneplantillæg nr. 4 – Plan for byens rekreative områder” trådte i kraft i oktober 2010, og hermed blev der for første gang fremlagt en samlet plan for, hvordan Kommunalbestyrelsen kan forvalte Nuuks mange grønne åndehuller, så de bliver til størst mulig gavn for byens befolkning.

Planen opdeler de rekreative områder i Nuuk i tre forskellige områdetyper:
1. Friholdte områder
2. Områder til større rekreative anlæg
3. Byens opholdsrum, der knyttes sammen af landskabsstier, idrætsstier og byforløb

Som samlet plan for de grønne områder i Nuuk vil planens mere detaljerede anbefalinger løbende blive lagt til grund for det fremtidige kommuneplanarbejde.

Kommuneplantillæggets intentioner om at sikre et balanceret samspil mellem byen og naturen, så Nuuk kan profilere sig som en grøn og attraktiv hovedstad, ønskes fastholdt i den videre planlægning. Planens bestemmelser er derfor i alt væsentligt overført til nærværende kommuneplan.

Udviklingen af Siorarsiorfik åbner op for rekreative muligheder i Kobbefjorden og aktiviteter som skiløb, ridning, trekkking og mountainbiking mv. En forbindelse til Kobbefjorden vil åbne fjorden og baglandet op og gøre det langt mere tilgængeligt uden en båd. Samtidig vil det også muliggøre en fremtidig sammenhæng til bygden Kapisillit og Isfjorden.

Link til Kommuneplantillæg nr. 4 – Plan for byens rekreative områder