K57 - Tasiusarsuaq

K57 (da)

loading image
Henter kort...
static-map
  • Lokation - by/bygd

    Nunaannaq

  • Formål

    Hytter, fritidshuse mv.

  • Anvendelse specifik

    Hytte- og sommerhusområder

  • Anvendelse

    De enkelte hytter ligger forholdsvis frit og der må ikke ske nogen form for bydannelse. Al aktivitet knyttet til arealudnyttelse skal anlægges i direkte tilknytning til de enkelte hytter, fx flag, køkkenhave, skur mm.

  • Eksisterende forhold

    K57 – Tasiusarsuaq er et område syd for Utoqqarmiut Kangerluarsunnguaq (Buksefjorden). Området er et yndet udflugtsmål på grund af sin naturskønhed og den spektakulære smalle indsejling, Kuua. Området betragtes af ornitologer som et helt unikt og storslået område, ligesom området bl.a. byder på helt specielle forhold for ørreder. Der er i dag opført en del hytter i området.

  • Bebyggelse

    Hytter og camps skal placeres i en afstand af min. 60 m til eksisterende hytter, fundamenter eller ansøgte hyttearealer. Dette regnes fra bebyggelsens yderste fremspring. Enhver bebyggelse eller camp skal holde en afstand af min. 100 m til elve og søer. Elve defineres som større vandløb med kraftig vandgennemstrømning. Enhver bebyggelse eller camp skal placeres i en afstand af min. 60 m til fortidsminder. Fortidsminder kan være levn fra nordboruiner, gamle bopladser og lignende. Enhver bebyggelse eller camp skal placeres i en afstand af min. 100 m til erhvervsmæssig udnyttelse af et område, herunder bebyggelse, landbrug, fårehold m.m. Ligeledes skal erhvervsmæssig udnyttelse af et område, herunder bebyggelse, landbrug, fårehold m.m. placeres i en afstand af min. 100 m til anden bebyggelse eller camp.

  • Restrummelighed

    Det er følgende parametre, der i arealsagsbehandlingen afgør om en ny hytte kan tillades: hytten befinder sig inden for delområdets afgrænsning alle bestemmelsernes afstandstandskrav er overholdt hytten ændrer ikke væsentligt på områdets overordnede karakter, af et område hvor de enkelte hytter ligger forholdsvis frit og der ikke sker nogen form for ”bydannelse”. Det er en konkret vurdering om der er restrummelighed til en ansøgt hytte.

  • Trafikbetjening og forsyning

    AFFALD Fast affald skal ved ejerens foranstaltning tages med og deponeres til forbrænding i byens forbrændingsanlæg. Gældendende regulativ for bortskaffelse af affald i hytteområder skal overholdes. Når man driver turistorienteret eller erhvervsmæssig benyttelse af det åbne land er man i særlig grad forpligtet til at skille sig af med affaldet på en fornuftig måde, der ikke er til gene for andre beboere eller folk der færdes i området ellers. NATRENOVATION Til natrenovation skal anvendes toiletspande, hvor indholdet komposteres eller tømmes direkte i havet, på sådan måde, at det ikke er til gene for andre eller til skade for miljøet. For eksisterende huse, der er forsynet med kloset, skal ejeren bortskaffe spildevandet på en sådan måde, at det ikke er til gene for andre beboere eller det omgivende miljø. Hvis lejrskoler eller andre større beboelser nedgraver klosetternes indhold skal dette markeres med skiltning eller hegning. Såfremt der benyttes plastiksække i tørklodsetter, skal indholdet tømmes direkte i havet, komposteres eller bortledes på en sådan måde, at det ikke er til gene for andre eller det omgivende miljø. De tomme sække skal ved ejerens foranstaltning tages med og deponeres til forbrænding i byens forbrændingsanlæg. Såfremt hytteejere påtænker at etablere kværntoilet, udpumpning af spildevand eller andre tekniske installationer i relation til håndtering af natrenovation, skal der indhentes separat tilladelse hos Kommuneqarfik Sermersooq. Dette for at mindske lokal miljøbelastning. FORSYNING Der opfordres til at anvende solceller og alternativ energi. Anvendelse af generatorer skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for de omkringliggende beboere. TRAFIK Der kan ansøges om mulighed for at anlægge erhvervsmæssig vejforbindelse i det åbne land fx ATV-spor el. lign. Der kan ansøges om mulighed for at anlægge vejforbindelse i det åbne land fx ATV-spor el. lign. hvis forbindelsens primære formål er at fremme turisme. Enhver ansøgt vejforbindelse sendes i høring ved myndigheden med pågældende ressortområde, for nuværende Departement for Forskning og Miljø. Dette med henblik på at vurdere, om projektet er omfattet af pligt til at udarbejde en VVM-redegørelse eller en naturkonsekvensvurdering.

  • Fredede og bevaringsværdige træk

    Der kan forekomme fredede fortidsminder i flere af de udlagte områder. Fortidsminderne skal friholdes jf. gældende lovgivning.

  • Klausulerede zoner

    I det åbne land findes forskellige klausulerede zoner med specifikke restriktioner, som skal friholdes jf. gældende lovgivning. For at sikre anlæg til teleinfrastruktur og radiotransmission, skal der forud for etablering af bygninger og anlæg i det åbne land i en radius af 1 kilometer, eller 150 meter og -25 meter i kote, fra et teleanlæg, søges om særlig tilladelse hos Tele Greenland A/S (telemyndighed). Dette gør sig også gældende, hvis det på nogen måde skønnes, at etableringen vil påvirke telekommunikationen. (jf. Kommuneplan2028) Såfremt de klausulerede zoner i relation til driften af Nuuk lufthavn ændres over tid, skal al ny arealanvendelse i det åbne land overholde gældende restriktioner. I områder med eksisterende råstoftilladelser (herunder efterforskning, udnyttelse eller småskala med eneret) kan der ikke gives arealtildeling til nye hytter så længe området er dækket af en tilladelse.

  • Særlige bestemmelser

    Ingen særlige bestemmelser