1C12 - Aqutsisoqarfik

1C12 (da)

loading image
Henter kort...
static-map
  • Lokation - by/bygd

    Nuuk

  • Formål

    Centerområder

  • Anvendelse specifik

    Centerområder

  • Anvendelse

    Områdets anvendelse fastlægges til centerformål inden for detailhandel, offentlig og privat service, boliger, hotel, restauranter samt offentlig administration og institutioner.

  • Eksisterende forhold

    Området er et fuldt udbygget centerområde. Området har et areal på cirka 10,4 ha.

  • Bebyggelse

    Ny bebyggelse kan opføres indenfor det på bilag 2 anviste byggeområde. Bebyggelsens base kan opføres i 2 etager (som det eksisterende Nuuk Center) og en længebygning kan opføres i op til 7 etager indenfor de markerede byggeområder på bilag 2. Bebyggelse inden for byggefeltet skal udgøre en samlet arkitektonisk helhed med hensyn til bebyggelsesform, materialer og farver. Alle endelige facadeudformninger, materialevalg og farver skal godkendes af Kommuneqarfik Sermersooq.

  • Restrummelighed

    Når byggeriet som anvist på bilag 3 er opført, betragtes området som fuldt udbygget.

  • Trafikbetjening og forsyning

    Området vejbetjenes fra H.J. Rinksvej samt fra den nyanlagte vej nord for Blok 2, B-1434, som angivet på Bilag 2. Der skal etableres adgangsforhold for gangbesværede og kørestolsbrugere til alle aktiviteter, der henvender sig til offentligheden.

  • Fredede og bevaringsværdige træk

    Der er ingen bevaringsinteresser i området.

  • Klausulerede zoner

    Der er fastlagt klausulerede zoner omkring lufthavnen i form af hindringsfri flader som består af, dels et horisontalt plan og en konisk flade og dels af ind- og udflyvningsflader i banens forlængelse. Området er beliggende under det hindringsfrie plan for lufthavnen og er omfattet af den horisontale flade, hvor bygninger og andre anlæg ikke må opføres over kote 127,5 og veje ikke må anlægges over kote 121,5.

  • Særlige bestemmelser

    B-142 er fredet.

  • Byfornyelse

    For at give plads til at efterleve kommuneplantillæggets formål, er Blok 1, B-1433, nedrevet. Interessent er forpligtet til at sørge for den landskabelige bearbejdning, afvanding og trafikale løsning indenfor byggefeltet som vist på bilag 2. Den landskabelige bearbejdning, belysning og den trafikale løsning skal godkendes af Kommuneqarfik Sermersooq.