Byudvikling

Det faldende befolkningstal i Paamiut afleder en række udfordringer, men byen rummer også oplagte potentialer. Byudviklingsstrategien tager udgangspunkt i byens kvaliteter og fremtidsønsker og hvordan ressourcerne udnyttes bedst mulig, for at sikre en sund udvikling af byen.

Strategien fokuserer på en kombination af:

  • Revitalisering – primært ved at sanere og revitalisere dele af byen for at justere boligmassen i forhold til befolkningstallet.
  • Styrkelse af eksisterende kvaliteter – gennem et fokus på kulturarv, bevaring og rekreative områder.
  • Nye muligheder – ved at planlægge for nye erhvervsmuligheder på havnen samt offshore-aktiviteter. Der ligger også et potentiale i den stigende turisme i byen.

Helhedsplan for Paamiut

I 2024 vedtog kommunalbestyrelsen en ny Helhedsplan for Paamiut, der skal understøtte Paamiuts byudvikling og Planstrategiens vision for hele kommunen.

Helhedsplanen indeholder indsatser der skal styrke sammenhængen i byen, forskønne og gøre byens centerområder mere attraktive samt skabe samlingssteder med aktiviteter for alle.

Det igangværende arbejde med at realisere helhedsplanen vil i den kommende periode blive videreført.

Link: Helhedsplan for Paamiut