Projektansøgninger

Kommunalbestyrelsen kan reservere brugsretten til et område i op til 2 år til en ansøger. En sådan reservation kan dog kun ske, hvis der forinden er ansøgt med en projektansøgning, der lever op til kommunalbestyrelsens tjekliste herfor.

En projektansøgning kan komme i betragtning, når der er tale om et større projekt, der påtænkes i et område, hvor der ikke allerede er vedtaget detaljerede bestemmelser.

Kommunen har med nærværende kommuneplan yderligere udlagt perspektivplaner iht. planlovens §14a, hvilke kan gøres til genstand for projektansøgninger iht. §45a
En ansøgning i et område, hvor der er godkendt perspektivplaner, skal være i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens overordnede vision for områdets anvendelse.

Der stilles fra kommunalbestyrelsen følgende krav til en projektansøgning:

  1. Projektejer skal være registreret med et CVR-nummer
  2. Projektansøgninger skal ligge indenfor ét samlet område og må ikke placeres på flere forskellige lokationer, som vil kræve udarbejdelse af flere kommuneplantillæg / lokalplaner
  3. Projektansøgningen skal min. Indeholde 2.500 m2 bebygget areal
  4. Projektet skal bidrage positivt til kommunens udvikling og også til den enkelte borgers oplevelse af det fysiske miljø.
  5. Der kan stilles krav til at der afleveres digitale 3D projektmodeller, jf. planlovens §21.
  6. Projektansøger kan dokumentere at projektet er teknisk og økonomisk realiserbart.
  7. Et projektforslag kan kun vedrøre områder uden eksisterende arealtildelinger.

Det er til enhver tid muligt for kommunalbestyrelsen at afvise en indkommen projektansøgning, uagtet ovenstående.

Der kan i forbindelse med arealtildeling stilles krav fra kommunen om økonomisk garantistillelse fra projektejer. Der kan ligeledes stilles krav om levering af en etapeplan for projektet, hvori etableringen af midlertidige, rekreative tiltag skal indgå.

Processen for projektansøgninger kan beskrives således:

  1. Projektejer indsender en projektansøgning til kommunalbestyrelsen, og det forudsættes at projektejer efterfølgende selv udarbejder lokalplan, kommuneplantillæg og evt. en miljøvurdering eks. en ved en VVM.
  2. Forvaltning for Anlæg og Miljø sagsbehandler projektet iht. evalueringskriterier (se tjekliste)
  3. Kommunalbestyrelsen behandler det indstillede projekt. Såfremt det godkendes, sendes det i høring i 8 uger, med kommunalbestyrelsens saglige og objektive kriterier (tjekliste), som ansøger skal opfylde.
  4. I løbet af høringsperioden kan enhver indsende høringssvar, indsigelser eller alternative projekter. Projektejer forpligtes i høringen til at afholde et offentligt infomøde om projektet.
  5. Med baggrund i indkomne høringssvar og evt. alternative ansøgninger skal kommunalbestyrelsen, ud fra en saglig vurdering vælge det bedste projekt, såfremt det vurderes tilfredsstillende/ fyldestgørende. Kommunalbestyrelsen kan også vælge at afvise projektansøgningen.
  6. Projektejer får derefter en arealreservation i op til 2 år. I denne periode skal projektejer udarbejde et plangrundlag, der muliggør at der indenfor de 2 år kan udstedes arealtildeling til projektet.
  7. Arealtildelinger kan være betinget af en realistisk etapeplan samt økonomisk garantistillelse, der skal sikre områdets infrastruktur og rekreative områder realiseres.

Link: PRJKTANS Ansøgers Kvalifikationer
Link: PRJKTANS Tjekliste til projektansøger
Link: PRJKTANS Sumiiffissiut_Proces