En kommuneplan er hjemlet i Planloven - Selvstyrets lovbekendtgørelse af Inatsisartutlov om planlægning og arealanvendelse nr. 4 af 25. januar 2024.
Loven beskriver, hvad en kommuneplan skal indeholde, hvordan den løbende opdateres, og hvordan kommuneplanen forholder sig til anden planlægning.
Planloven beskriver desuden, at den kommunale arealplanlægning skal bidrage til den nationale planlægning, herunder Statens og Selvstyrets interesser og særlige hensyn.
I henhold til Planloven skal kommuneplanen indeholde følgende jf. §14., Stk 2.:
- En redegørelsesdel for kommuneplanens forudsætninger og mål for kommunens udvikling, jf. § 15.
- En hovedstrukturdel for kommunen under ét, en hovedstruktur for hver geografi samt hovedstrukturer for kommunens enkelte byer, bygder og disponeringen af det åbne land, jf. §§ 16 og 17.
- En bestemmelsesdel, hvori der fastlægges overordnede rammebestemmelser for arealanvendelse og bebyggelse for de enkelte delområder, jf. § 20 og jf. § 14a.
- Bestemmelser for kommunalbestyrelsens tildeling af arealer, jf. § 22.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere fastlægge detaljerede lokalplanbestemmelser for arealanvendelse og bebyggelse for de enkelte delområder, jf. dog § 27, stk. 2 og 3.