Tasiilaq-geografien

Østkysten fungerer som en samlet geografi med:

  • Tasiilaq som hovedby
  • De omkringliggende bosteder Kuummiut, Kulusuk, Sermiligaaq, Tiilerilaaq og Isertoq
  • Ittoqqortoormiit mod nord

I dette område boede omkring 3.030 beboere i 2024, heraf omkring 1.829 i Tasiilaq og 363 i Ittoqqortoormiit. De fem bosteder omkring Tasiilaq ligger alle inden for en luftlinjeafstand på omkring 60 kilometer, mens Ittoqqortoormiit ligger omkring 800 km mod nord. De syv bosteder udgør i fællesskab den mest sammensatte geografi i kommunen med Tasiilaq som ubestridt vækstcenter.

Geografien oplevede samlet set en befolkningstilvækst på 20% i årene fra 1977 til ca. 2004. Tasiilaqs befolkningstal toppede i 2015 med 2.093 indbyggere, hvoraf mange var tilflyttede fra de omkringliggende mindre bosteder.

Til trods for en nedgang i befolkningstallet har Tasiilaq fået en stadig øget betydning som hovedby for hele geografien.

De mindre bosteder vil i fremtiden i stigende grad være afhængige af de – støt forbedrede – tilbud i Tasiilaq. Generelt vil der arbejdes efter Udviklingsstrategien for mindre bosteder med fokus på nedrivning af tomme bygninger og etablering af et ensartet serviceniveau. De mindre bosteder vil dog også have forskellige potentialer for fiskeri og turisme, der skal udvikles i fællesskab og med udgangspunkt i geografien.

Sermiligaaq har i seneste planperiode oplevet et mindre fald i befolkningstallet på 5%

Isertoq har i samme periode oplevet et fald på 33% i befolkningstallet.

Kulusuk har oplevet et mindre fald på 6% siden 2020

Tiilerilaaq har i perioden oplevet et beskedent fald på 2%

Kuummiit har som den eneste af de 5 bygder oplevet en befolkningstilvækst på 8%