Boligudviklingen i Paamiut omhandler i høj grad revitalisering af eksisterende boligområder, primært ved sanering for at justere boligmassen i forhold til befolkningstallet, men det er også behov for nye og andre typer boliger, herunder bl.a. ældreboliger.
Flere af Selvstyrets boligblokke i bymidten er allerede revet ned og flere er planlagt til sanering. En revitalisering af området skal være med til at styrke en samlende bymidte og skabe grundlag for en bæredygtig udvikling af byen.
I planstrategien er fastlagt et mål om, at der inden 2023 etableres 80-100 nye boliger fordelt på Paamiut og Tasiilaq, hvoraf 25% skal være bæredygtige.
Idet der allerede inden for de eksisterende udlagte boligområder er ledige byggemuligheder, har kommunalbestyrelsen vurderet, at der ikke er behov for yderligere udlæg af areal til boligformål i Paamiut.