Bevaringsområdet omfatter kolonibebyggelsen og de åbne arealer omkring elvens udløb. Den ældre bebyggelse i Paamiut kan på baggrund af bebyggelsens beliggenhed og karakter opdeles i tre arkitektoniske miljøer:
- Den gamle havn med pakhuse og produktionsbygninger i tilknytning til kajanlægget (B-15, B-30, B-54, B-56, B-61, B-63 og B-68).
- Den første kolonibebyggelse omfattende handelens boliger og den første butik på det lille plateau syd for elven (B-7, B-10, B-17, B-19, B-38, B-55 og B-106)
- Randområdet, der indeholder kirken, missionshuset og præsteboligen samt enkelte selvbyggerboliger (B-83, B-307, B-85, B-86 og B-406)
Herudover er følgende enkeltbygninger udpeget som bevaringsværdige: B-93, B-94, B-95, B-96, B-401 og B-402.
Der er ønske om at udarbejde et Byatlas for Paamiut-geografien.
I forbindelse hermed foreslås en ophævelsesproces for flere af de bevaringsværdige bygninger i Paamiut, der ikke længere besidder stor bevaringsværdig. Herved kan indsatsen koncentreres til det bevaringsværdige miljø omkring den gamle bydel og museet.
Der er fortsat et ønske at styrke den historiske kerne omkring den gamle bydel og museumsområdet. Der skal her findes nye funktioner til bygningerne, således at de vedligeholdes og er med til at skabe et interessant miljø, der kan tiltrække både lokale som besøgende.
Flere tiltag er allerede etableret, hvor B-15, den gamle lysfabrik, er omdannet til værksted for kunsthåndværk. Der er også planer om at etablere udstilling, cafe og mødested i området.
En udarbejdelse af et byatlas for Paamiut-geografien skal danne grundlag for en dialog mellem borgere og politikere om geografiens arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier. Det skal fungere som et oplæg til overvejelser om, hvilke historier Paamiuts, samt Arsuks, Ivittuuts og Grønnedals bygningsarv skal repræsentere, og hvordan vi bedst sikrer at de videreføres. Byatlasset skal samtidig fungere som et arbejdsredskab i udviklingen og håndhævelsen af en bevaringspolitik i kommunen.
Byatlasset skal både omhandle byernes struktur og de træk, der kendetegner byerne og bygningerne, samt indeholde et katalog over de fredede og bevaringsværdige bygninger i geografien. Kataloget skal give et overblik over de enkelte bygningers bevaringsværdige træk, hvilke har dannet baggrund for en status som enten fredet eller bevaringsværdig.
Det er vigtigt at påpege, at fredning og bevaring af bygninger er en metode til at formidle og viderebringe stedets historie og kulturarv. Derfor skal bevaring som redskab afspejle og forstærke både en fælles grønlandsk og en lokal kulturhistorie og -identitet. I den sammenhæng bør det nøje overvejes, hvilke bygninger, der skal formidle hvad og hvorfor, så ikke kun enkelte dele af geografiens komplekse og lagdelte historie sikres for fremtiden.