Geografien består af Paamiut og Arsukfjorden bestående af Arsuk, Ivittuut og Grønnedal området.
Paamiut har i 2024 omkring 1.193 indbyggere, Arsuk har 69, Ivittuut er fraflyttet, mens Grønnedal igen anvendes som flådestation af Arktisk Kommando. Arsuk ligger 115 kilometer syd for Paamiut og Ivittuut og Grønnedal ligger inde i Arsukfjorden, 15-20 kilometer fra Arsuk.
Paamiut og Arsuk har begge et faldende befolkningstal, der primært skyldes en fraflytning mod Nuuk og sekundært en fraflytning mod syd, hvorfor geografien i varierende grad kan forstås som uafhængig af Nuuk.
Paamiuts udfordring med at fastholde befolkningstallet skal indgå i den videre planlægning. Befolkningstallet toppede i midten af 1980’erne og er siden faldet jævnt. Samlet set er udfordringerne at genvinde en ny balance, at genfinde stoltheden og identiteten. I byudviklingsstrategien for Paamiut fokuseres på revitalisering, styrkelse af eksisterende kvaliteter og nye muligheder med målet at Paamiut fortsat skal være en attraktiv by at leve i for alle borgere.
Arsuk og Arsukfjorden med Ivittuut og Grønnedal er under forandring, og det er uvist om basen igen på sigt fraflyttes. Fjordens primære udviklingspotentiale ligger i turisme, der betragter hele fjordsystemet som en samlet attraktion med Arsuk som udgangspunkt.
Arsuk og Arsuk-fjorden (med Ivittuut og Grønnedal) er yderligere beskrevet i underafsnittene.