Der er i de seneste årtier bygget mange boliger i Nuuk, men med den demografiske udvikling og særlig det fortsat voksende befolkningstal er der fortsat behov for planlægning og etablering af nyt boligbyggeri i Nuuk.
I kommuneplanen indgår dels fortætning- og omdannelsesmuligheder i den eksisterende by og udbygning i Qinngorput og Siorarsiorfik. Fortætning handler om at få mere ud af de arealer, der er tilgængelige i de allerede bebyggede byområder og ved omdannelse er primært ældre erhvervsområder transformeret til centerområder med mulighed for boligbyggeri. Der planlægges generelt for en fornyelse af den eksisterende boligmasse, med tidssvarende boliger i alle bydele. Konkret gives der mulighed for etablering af en bred variation af boligtyper og –størrelser. Kommuneplan indeholder også principper for højhuse som fortætningsmulighed i bymidten.
Udarbejdelsen af Boligplan for Kommuneqarfik Sermersooq skal danne grundlag for de mere specifikke boligbehov iht. demografi og økonomi.
Udbygningen af Qinngorput har allerede været i gang i en årrække. I dag er grundlaget for en ny velfungerende bydel etableret, med en række boliger, en skole, og flere dagligvarebutikker.
I udbygningen har der været fokus på at bevare og understrege områdets landskabskarakter i en vekslen mellem samlede bebyggelser og friholdt landskab. Stier i det friholdte landskab vil være med til at binde området sammen. De samlede bebyggelser vil blive opført med forholdsvis stor tæthed og med en varierende etagehøjde på mellem to og seks etager.
Bydelens sidste etaper forventes at være udbyggede i denne planperiode, hvorefter der vil blive arbejdet med fortætning.
Siorarsiorfik
Udbygningsplanerne og visionerne for bydelen Siorarsiorfik blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i 2017.
Siorarsiorfik skal være en bæredygtig bydel, der med afsæt i stedets topografi, fremhæver landskabet og nærheden til naturen og dens store attraktivitet. En bydel hvor landskabet og byen smelter sammen, med plads til aktiviteter, ophold og hvor det trygge liv, fællesskabet og trivsel skaber livskvalitet for nye beboere.
Den nye bydel i Siorarsiorfik skal bl.a. rumme en ny skole, nye daginstitutioner samt et varieret udbud af erhverv, service og fritidsanlæg. Hertil kommer en større udbygning af infrastrukturen i form af kystvej på terræn eller en tunnel fra Qinngorput samt tilhørende udbygning af vejnettet, kyststien, diverse teknisk forsyning samt etablering af fælles byrum mv.
Som styringsredskab for byudviklingen er der udarbejdet en designmanual, der beskriver og illustrerer krav og intentioner til design, materialevalg mv. i forbindelse med etableringen af den nye bydel.
Link: Siorarsiorfik designmanual
De seneste år er flere erhvervsområder i byen blevet omdannet til centerområder. Dette sker dels på baggrund af erhvervsstrategien, om et sammenhængende erhvervsbånd mellem den nye havn og den kommende lufthavn, og dels for at skabe en bedre bymidte. Det sidste handler igen om en levende by, hvor der er plads til både at arbejde og bo. Som et eksempel på denne omdannelsesstrategi kan nævnes Nuukkullak, hvor der er givet mulighed for at etablere en kombination af ikke-forurenende erhverv og boligbebyggelse.
Tujuuk er et centerområde i bymidten, hvor omdannelsen med nye boligbyggerier allerede er i fuld gang. Her er også planlagt for flere ungdomsboliger. Centerområde ved Aqqusinersuaq rummer også potentiale for omdannelse på sigt.
Med ibrugtagningen af den nye stor-skole Atuarfik Inussuk i Nuuk bymidte, lukkes Atuarfik Samuel Kleinschmidt (ASK) og Atuarfik Ukaliusaq (USK), som kan omdannes til andre formål. Dette gælder også den allerede nedlagte Qorsussuaq-skole.
I den kommende planperiode er der fortsat behov for at fortætte arealer. Denne udvikling er allerede igangsat med store boligprojekter flere steder i midtbyen, herunder Tujuuk, Qullilerfik samt Kissarneqqortuunguaq.
Der peges på at der kan ske yderligere planlægning af flg. områder:
• Iiminaq (énfamiliehuse)
• Nigerleq (énfamiliehuse)
• Niels Hammekensvej (énfamiliehuse)
• Manngua (tætlav bebyggelse)
• Siaqqinneq (tætlav bebyggelse)
• Nuffiumaneq Øst (tætlav bebyggelse)
Desuden arbejdes der løbende med enkeltprojekter, der bidrager til fortætningen uden at kompromittere den grønne struktur.
I kommuneplanen introduceres højhuse som mulig fortætning i bymidten langs Imaneq og den historiske akse.
Nuuk er kendetegnet ved at være en lav by med få højhuse. Særligt bymidten er bevaret med en lav bebyggelse i 1 til 5 etager.
De høje bygninger i bymidten er bygninger, som traditionelt har spillet en særlig rolle i byen, som f.eks kirkerne, og erhvervs- og administrationsbygninger langs Imaneq, herunder Selvstyretårnet og Tusass-tårnet.
Højhuse kan have en stor værdi i deres evne til at markere et særligt sted eller en funktion. Et højhus kan ses mange steder fra, og kan derved skabe et lokalt pejlemærke samt virke som socialt mødepunkt. Højhuset har dog også stor indflydelse på des nærområder, blandt andet i forhold til skygge og vindpåvirkning.
Højhuset defineres som en bebyggelse over 5 etager, som kan anvendes til boliger, kontor, hotel eller lignende.
Bygninger over denne højde, må kun placeres i de områder, som er defineret som mulige højhusområder og skal overholde retningslinjerne defineret under de generelle bestemmelser.
De seneste år er der udarbejdet nye og delvist skærpede bestemmelser for flere boligområder i Nuuk. Formålet er bl.a. at sikre områdernes karakter og deres fortsatte udvikling som attraktive områder. For Saqqarliit har det betydet skærpede bestemmelser for størrelser, hvor det i Kangillinnguit har betydet muligheder for udvidelser.
Fremadrettet vil plangrundlaget for eksisterende boligområder løbende blive ajourført.