I 2016 vedtog kommunalbestyrelsen en Arkitekturpolitik for Kommuneqarfik Sermersooq.
Arkitekturpolitikken skal ses som et redskab til at sikre og styrke de arkitektoniske kvaliteter og værdier i kommunens bosteder og således fremme gode fysiske rammer for liv og udvikling.
Arkitektonisk kvalitet defineres således bredt som både skønhed, nytte, holdbarhed, tilgængelighed, sundhed, bæredygtighed, helhed, identitet og oplevelse.
Målsætningen med kommunens Arkitekturpolitik er at fremme identitetsskabende arkitektur – forstået som identitet for det enkelte individ, såvel som for stedet og fællesskabet. Samtidig er der fokus på sammenhængen mellem boliger og livskvalitet, hvor målet er at bygge gode og funktionelle boliger og anlæg, der beriger livskvaliteten.
Andre mål er:
- Boligen som rum for livet og boligbebyggelse som fremmer tryghed.
- Byrum og byliv; byrummet som sted for mødet mellem mennesker.
- Tid og sted, om at være tro mod de naturgivne vilkår og muligheder.
Link: Arkitekturpolitik