Hovedstruktur og fokusområder

Kommuneplanens hovedstruktur beskriver forudsætningerne for planlægningen i Sermersooq.

Det omfatter kommunens opbygning, og de strategiske og langsigtede overvejelser, der danner grundlag for en kommuneplan.

  • En vision, der udgør den overordnede retning for planlægningen i kommunen.
  • De fokusområder der prioriteres for at nå visionen og som danner grundlag for kommuneplanlægningen.
  • En statusbeskrivelse og redegørelse af de forskellige geografier i kommunen samt handlinger for de enkelte geografier.

Vision

Sermersooq - et godt sted at leve

”Uanset demografisk udvikling skal Sermersooq’s bosteder følge med tiden og danne ramme for et godt liv for den enkelte borger uanset livssituation.” – Planstrategi 2023

Arbejdet med Kommuneplan 2036 tager udgangspunkt i kommunens Planstrategi 2023, som er kommunalbestyrelsens vision og overordnede strategi for kommunens udvikling frem til 2036. Visionen og strategien er funderet på 3 kerneværdier, der omfavner og integrerer bæredygtighedens sociale, økonomiske og miljømæssige perspektiver. De tre kernværdier er:

  • Vi skaber Tryghed
  • Vi skaber Vækst
  • Sammen om den grønne omstilling

Link: Planstrategi 2023

Fokusområder

I Planstrategi 2023 er vedtaget følgende 6 fokusområder:

  • Gode boliger til alle
  • Et godt børne- og ungdomsliv
  • Et godt arbejdsliv
  • Et godt fritidsliv
  • God infrastruktur
  • Gode fællesskaber

Fokusområderne danner ramme for en række handleplaner, sektorplaner mv., der skal sikre vores kerneværdier og at vi opnår vores vision om, at Sermersooq skal være et godt sted at leve.

Geografier

Geografierne skal i kommuneplansammenhæng ses som strukturer bestående af større og mindre bosteder med et klart geografisk og/eller funktionelt fællesskab.

De tre geografier er:

  • Nuuk-geografien
  • Paamiut-geografien
  • Tasiilaq-geografien og Ittoqqortoormiit