Projekter indeholdt i denne områdetype fordrer, at der træffes foranstaltninger til forebyggelse af miljøpåvirkning af omgivelserne, herunder spildevand, deponering af olie-, kemikalie- og metalaffald og delområder udlagt til tekniske anlæg og infrastruktur skal, jf. Miljøbeskyttelsesloven, som hovedregel anlægges med forudgående sikkerhedsrisikovurdering ift. eget og evt. tilstødende områder.
Områder til tekniske og infrastrukturelle anlæg underinddeles i følgende:
E1: Tekniske anlæg
Områderne omfatter større tekniske anlæg som vandværk, dump, natrenovation, tankanlæg til olie, teleanlæg, sprængstofdepot, stenbrud, forbrændingsanlæg o.l.
E2: Infrastrukturanlæg
Områderne omfatter større infrastrukturanlæg som lufthavn, heliport, faste havneanlæg, større vejanlæg, tunneller, svævebaner o.l.
Ubebyggede arealer i områder til tekniske- og infrastrukturelle anlæg
Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, skal henligge i naturtilstand og holdes rene og ryddelige.
Ubebyggede arealer, der beskadiges under byggeri- og anlægsarbejde, herunder sprængning, skal retableres og tilbageføres til naturtilstand.