B: Erhvervs- og havneområder

Erhvervs- og havneområder omfatter arealanvendelse med en miljøklasse mellem 2-7. Både erhvervs- og havneområder skal tilgodese erhvervets interesser, hvorfor der ikke indplaceres miljøfølsomme aktiviteter som boliger, rekreative arealer samt institutioner og skoler. I nogle af områderne er det dog muligt, at etablere detailhandel i tilknytning til virksomheden eller lignende. Der kan være fastlagt specifikke miljøklasser for de enkelte delområder.

Erhvervs- og havneområder kan underinddeles i følgende kategorier:

B1: Erhvervsområder

I områder udlagt til erhverv skal områdets anvendelse fastlægges til erhvervsmæssige formål, herunder industri, oplag, pakhus, entreprenørvirksomhed, engroshandel, produktion, værksted, transport eller lignende erhvervsaktiviteter.
Der kan tillades administration- og kontorbyggeri i tilknytning til det primære erhverv.

B2: Havneområder

I områder udlagt til havneformål og havnebetinget erhvervsvirksomhed fastlægges områdets anvendelse til havneformål, herunder tankanlæg, fiskefabrik, kaj- og moleanlæg skibsværft, terminalfunktioner, oplag, pakhuse, og lignende med tilknytning til havnedrift, og/eller havnens udvikling. Der kan tillades etablering af dagligvarebutik til havneområdets forsyning. Der kan tillades administrations- og kontorbyggeri som del af en havneafhængig virksomhed.

Forurenende virksomhed

I B-områder kan der etableres virksomheder med særlige beliggenhedskrav, herunder særligt forurenende virksomhed. Der skal træffes foranstaltninger til forebyggelse af miljøpåvirkninger af omgivelserne, herunder spildevand, deponering af olie-, kemikalie- og metalaffald.

Oplag

Der kan i B-områder etableres oplag og lignende med containere, udstyr og materialer mv., men må ikke anvendes til fyldplads, losseplads o.l. Oplag kræver særskilt arealtilladelse.

Ubebyggede arealer i erhvervs- og havneområder

Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, skal henligge i naturtilstand og skal holdes rene og ryddelige.

Ubebyggede arealer, der beskadiges under byggeri- og anlægsarbejde, herunder sprængning, skal retableres og tilbageføres til naturtilstand.

Såfremt brugen af et areal skønnes at være til fare eller gene for omgivelserne, herunder for vintervedligehold, kan kommunalbestyrelsen stille krav om opsætning af hegn.

Der kan efter ansøgning meddeles arealtildeling til opsætning af hegn i op til 1,8 meter i tilknytning til erhvervsvirksomheder. Hegn skal udføres i træ eller som trådhegn.

Portnerbolig

Der kan ikke etableres portnerbolig i erhvervsområder, med mindre det er defineret specifikt for det konkrete erhvervsareal.

Link: Generel bestemmelse - Portnerbolig