Boligområder omfatter arealanvendelse til boligbebyggelse.
Boligområder underinddeles efter bebyggelsestype (A1, A2, A3, A4) og erhvervsmuligheder (X,Y).
A1: Åben-lav boligbebyggelse
Ved åben-lav boligbebyggelse forstås et område der hovedsageligt består af enfamiliehuse og tofamiliehuse/dobbelthuse. Et enfamiliehus omfatter én bolig mens et tofamiliehus omfatter 2 boliger, hvor bebyggelsen kan opføres med enten vandret eller lodret boligskel (dobbelthus).
A2: Tæt-lav boligbebyggelse
Ved tæt-lav boligbebyggelse forstås bebyggelse der består af række-, kæde- og klyngehuse.
Rækkehuse kan efter en konkret vurdering opføres med vandrette ejendomskel.
A3: Etageboligbebyggelse
Ved etageboligbebyggelse forstås karré-, stok-, blokbebyggelse samt punkthuse som opføres i 3 etager eller højere.
A4: Blandet boligbebyggelse
Blandet boligbebyggelse defineres som et område med en blanding af åben-lav-, tæt-lav- og/eller etageboligbebyggelse.
X: Rene boligområder
Rene boligområder defineres som områder, der alene er udlagt til boligformål. I disse områder kan der kun i begrænset omfang etableres erhverv i tilknytningen til boligen som f.eks. advokat, revisor, arkitekt, frisør, dagpleje og lignende.
Erhverv i rene boligområder skal opfylde følgende betingelser:
- Virksomheden skal drives af beboeren i ejendommen og uden ansatte.
- Ejendommen og områdets karakter af beboelsesområde må ikke brydes, herunder ved skiltning og belysning.
- Virksomheden må ikke medføre gener for de omkringboende, f.eks. i form af støj, røg- og lugtgener.
- Virksomheden må ikke medføre mærkbart øget behov for trafik eller parkering.
Y: Boligområder med mulighed for erhverv
I boligområder med mulighed for erhverv, kan der indpasses liberalt erhverv som del af bygningen, så længe denne stadig indeholder boligformål. Erhvervet skal indpasses på boligområdets betingelser og overholde miljøkravene til boligområder og de krav, der gælder for bebyggelsens omfang, udformning osv. Eksempler på liberalt erhverv er bl.a. advokat, lægepraksis, ejendomsmægler, revisor, arkitekt, frisør med flere ansatte og forskellige former for serviceerhverv, der ligger i miljøklasse 1-2 under forudsætning af, at de anbefalede afstandsforhold kan overholdes.
Link: Generelle bestemmelser – Miljøklasser
Erhverv i boligområder skal opfylde følgende betingelser, jf. miljøklasser:
- Ejendommen og områdets karakter af beboelsesområde må ikke brydes, herunder ved skiltning og belysning.
- Virksomheden må ikke medføre gener for de omkringboende, f.eks. i form af støj, røg- og lugtgener.
- Virksomheden må ikke medføre mærkbart øget behov for trafik eller parkering.
Sekundær bebyggelse og anlæg
I tilknytning til boligbebyggelse kan der tildeles arealer til sekundær bebyggelse, terrasser samt havebrug.
Sekundær bebyggelse omfatter garager, carporte, udhuse, drivhuse, vinterhaver o.l. på maks 12,5 m2 og forudsætter, at bygningsreglementets afstandskrav for det pågældende område iagttages.
Det samlede terrasseareal kan i udgangspunktet maksimalt udgøre 25m2 pr. bolig i henhold til gældende bestemmelser for terrasser generelt link.
Haver kan i udgangspunktet maksimalt udgøre 25 m2 pr bolig. Haver må indhegnes med hegn i form af træstakit med en maksimal højde på 1,2 meter.
Særligt for områder til etageboligbebyggelse (A3) og blandet boligbebyggelse (A4) kan der udlægges arealer til haver og sekundær bebyggelse, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at det er muligt og foreneligt med områdets udnyttelse i øvrigt, og såfremt det enkelte delområdes samlede rummelighed fastholdes.
Arealtildeling til sekundær bebyggelse og anlæg kan kun meddeles såfremt terræn, offentlige forsyningsledninger, tekniske anlæg, brandafstande og naboers udsigtsforhold tillader det.
Ubebyggede arealer i boligområder
Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, skal henligge i naturtilstand eller må kun indrettes og benyttes som fælles offentlige friarealer. Ved etablering af boligbebyggelse, skal der udlægges fælles opholdsarealer eller arealer til legepladser. I en arealtildeling kan der stilles krav om, at opholdsarealer og legepladser etableres inden ibrugtagning af boligerne.
Ubebyggede arealer skal holdes rene og ryddelige, ligesom anvendelsen af ubebyggede arealer ikke må være til gene for andre, i øvrigt.
For benyttelse af ubebyggede arealer gælder de til enhver tid gældende bestemmelser for båd- og containeroplag. Bestemmelser omkring opstilling af både og containere reguleres via arealtildelingen.
Ubebyggede arealer, der beskadiges under byggeri- og anlægsarbejde, herunder sprængning, skal retableres og tilbageføres til naturtilstand.
Kommunalbestyrelsen kan stille krav om at ubebyggede arealer gives en udformning, der harmonerer med områdets beliggenhed og fremtræden i byen.
Særskilt om institutioner i boligområder
Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der i områder til boligformål etableres institutioner, når følgende betingelser er opfyldt:
- Institutionen skal drives på en sådan måde, at områdets karakter af beboelsesområde ikke brydes, herunder ved skiltning og belysning.
- Institutionen må ikke medføre gener for de omkringboende, f.eks. i form af øget støj og trafikbelastning.
- Virksomheden må ikke medføre mærkbart øget behov for parkering.
Der kan i udgangspunktet etableres 1 institution pr. 25 boligenheder.