Det enkelte delområdes arealanvendelse er fastlagt i henhold til hovedstrukturen og inddelt efter en bymæssig kontekst samt bebyggelse og anvendelse i det åbne land.
Områdetypen fastlægger delområdes fremtidige formål og brug.
Hvor delområderne i bostederne er betegnet med områdetype A-E, er delområderne i det åbne land betegnet med områdetype K-O.
Områdetyper i bosteder:
- Boligområder (A-områder)
- Erhvervs- og havneområder (B-områder)
- Centerområder (C-områder)
- Friholdte og rekreative områder (D-områder)
- Områder til tekniske og infrastrukturelle anlæg (E-områder)
Områdetyper i det åbne land:
- Områder til fritidshytter og sommerhuse (K-områder)
- Områder af særlig rekreativ karakter (L-områder)
- Områder til landbrug, havbrug og dyrehold (M-områder)
- Områder til teknik og infrastruktur (N-områder)
- Områder, der friholdes (O-områder)
Generelle bestemmelser for områdetyperne
De generelle bestemmelser for en områdetype er et bestemmelsessæt som fungerer på tværs af de udlagte delområder og som hovedsageligt er gældende for det enkelte delområde, hvor dette ikke er underlagt en komplet overordnet- eller nærmere detaljeret bestemmelsesdel.
Perspektivområder
Med den nye planlov nr. 4 af 25. januar 2024, § 14 a, er det blevet muligt for kommunalbestyrelsen at udlægge perspektivplaner for delområder, og reservere delområder til en fremtidig ønsket anvendelse.
Disse delområder indeholder ikke overordnede rammebestemmelser og der kan ikke gives arealtildeling i delområdet. En perspektivplan for et delområde kan kun ophæves ved udarbejdelse af overordnede rammebestemmelser, jf. § 20.
Delområder, som der er udarbejdet perspektivplaner for, kan gøres til genstand for projektansøgninger i henhold til § 45 a.