Økonomi

I redegørelsens enkelte sektorbeskrivelser er der i fornødent og muligt omfang beskrevet anlægsønsker for det kommende år – dels i forhold til det kommunale budget, dels i forhold til finanslovens anlægsdel. Det har til formål at synliggøre forbindelsen mellem strategi og målsætninger på den ene side og konkrete overvejelser om anlæg på den anden side. Redegørelsen vil således kunne bruges som baggrundsmateriale i forbindelse med kommunens budgetprocedure.

Kommuneqarfik Sermersooq udarbejder årlige budgetredegørelser i forbindelse med den årlige budgetlægningsprocedure. Herved sikres, at Kommunalbestyrelsen til stadighed har et opdateret overblik og grundlag dels for beslutninger om de kommunale aktiviteter, dels for revision af kommuneplanen.

Nogle projekter egenfinansieres af Kommuneqarfik Sermersooq, mens andre projekter medfinansieres af Selvstyret. Oversigt over projekter kan ses på kommunens hjemmeside.